Mennesker med en varig funktionsnedsættelse har krav på et aktivitets- og samværstilbud, hvor de kan deltage i meningsfyldte og stimulerende aktiviteter, og indgå i givende samvær med andre ligesindede. Derfor driver vi et antal aktivitetstilbud, målrettet mennesker med psykiske funktionsnedsættelser.
Indholdet varierer efter målgruppen. Fælles er, at her er fokus på meningsfyldte aktiviteter, der kan vedligeholde og udvikle borgernes færdigheder.
Tilbuddene drives efter § 104 i Serviceloven.
Vi driver også Vordingborg Sociale Virksomhed (VSV), hvor en del borgere deltager i forskellige former for produktion og montage. VSV drives efter § 103.
Læs mere om VSV.