Kurser

Vi tilbyder en række kurser til fagpersoner. Kurserne er baseret i både teoretisk viden og erfaringer fra praksis.

Vi tilbyder en række kurser til både intern og ekstern brug. Kurserne er målrettet fagpersoner, der arbejder inden for vores områder. 

Herunder kan du se nogle af de kurser, vi afholder. Hvis du mangler et kursus om et bestemt emne, er du velkommen til at kontakte os for at forhøre dig om mulighederne. 

 

På dette kursus får deltagerne grundlæggende viden om autisme og ADHD. Samtidig får de kendskab til pædagogiske og didaktiske tilgange, der kan skabe en tryg, forudsigelig og mindre kaotisk hverdag for mennesker med autisme og ADHD. Kurset er målrettet fagfolk.

Kurset består af to moduler, som hver tager én dag. Første modul vil bestå af en gennemgang af de kognitive funktioner hos personer med autisme og ADHD, og hvordan man kan skabe et pædagogisk miljø der giver grobund for udvikling og selvstændighed. Andet modul vil fokusere på at udmønte den teoretiske forståelse i en pædagogisk praksis.
Der vil være øvelser og filmeksempler undervejs.

Problemskabende adfærd dækker over flere uhensigtsmæssige adfærdsformer hos de borgere med autisme. På dette kursus vil deltagerne blive undervist i, hvordan man som fagpersonale gennem analyser af borgeres uhensigtsmæssige adfærdsformer kan blive bedre til at tilrettelægge en specialpædagogisk indsats, der skaber grundlag for højere trivsel for borgeren, og dermed reducerer den uhensigtsmæssige adfærd. En adfærd borgeren ikke selv ønsker at praktisere.

Kurset tager afsæt i fagpersoners mulighed for at skabe ro og tryghed for mennesker med autisme.

Kurset er rettet mod fagpersoner, der arbejder med mennesker med autismespektrumforstyrrelse.

Kursets varighed: en dag á 6 timer og en dag á 3 timer.

Teknologiske hjælpemidler og digitale værktøjer har et stort potentiale for at understøtte specialpædagogisk arbejde. Men for mange kan det virke uoverskueligt at tage disse redskaber i brug. Vi har igennem en årrække arbejdet målrettet med at integrere digitale og teknologiske redskaber i vores praksis. På dette kursus deler vi ud af vores erfaringer, og vi hjælper jer med at tilrettelægge bedre indsatser med digitale hjælpemidler.

På kurset vil deltagerne blive præsenteret for en række eksempler på programmer og digitale remedier, der kan understøtte socialpædagogisk arbejde. Desuden vil de blive introduceret til en metode til at udvikle målrettede indsatser, der udnytter digitale værktøjer eller hjælpemidler.

Kurset forudsætter, at deltagerne er fortrolige med en PC, og med enten Android eller iPad/iPhone. Samtidig er det en fordel, hvis deltagerne har en iPad, iPhone eller Android tablet/telefon ved hånden under kurset.

Betingelser for kurser

Kurser afholdes i jeres lokaler. Hvis du er interesseret i at booke et kursus, kan du ringe til os, eller du kan skrive til os. 

Skriv på autismecenter@vordingborg.dk

Priser for kurser

I 2024 gælder følgende priser for kurser:

  • Kursus af kortere varighed: 1.500 kr. pr. time op til 20 deltagere.
  • Kursus af 1 dags varighed: 7.000 kr. op til 20 deltagere. Herefter 300 kr per deltager op til maksimalt 40 deltagere.

Herudover afregner vi kørsel til statens høje takst. 

Kontakt

Administrationen for Center for Psykiatri og Handicap

Telefonnummer

55 36 36 00

Telefontider: 

Mandag til torsdag:

09.00-14.00

Fredag: 

09:00-12:00

Adresse

Center for Psykiatri og Handicap
Færgegaardsvej 15, bygning 37, 1. sal
4760 Vordingborg

Samtaler- og vejledningsforløb

Samtaler med psykolog eller pædagog

Vi tilbyder forskellige samtaleforløb til borgere med autisme, eller til pårørende eller fagpersoner. 

Samtalerne afholdes af en psykolog eller en pædagog, der har erfaring med at arbejde med mennesker med autisme. 

Læs mere om samtaleforløbene her. 

Vores tilgang

Læs mere om TEACCH

Vores autismeområde arbejder ud fra metoden TEACCH. 

Læs mere om vores autismetilgang.