Et opgangsfællesskab i Ørslev for unge og voksne

Søndervej

Søndervej er et opgangsfællesskab, hvor unge og voksne med en autismespektrumforstyrrelse bor i egne lejligheder. Der er mulighed for at deltage i et fællesskab med de andre beboere i de fælles faciliteter. Det er også altid muligt at trække sig ind i sin egen lejlighed.

Der er personale til rådighed hver dag ugen igennem i relevante perioder. Som beboer har man derfor altid mulighed for at opsøge personalet i dag- og aftentimerne. Det kan være til hjælp med praktiske gøremål, eller hvis man har brug for at få behandlet indtryk fra dagen. 

 

Søndervej er et specialiseret autismetilbud. Vi arbejder ud fra tilgangen TEACCH. Vi har fokus på at vores beboere får mulighed for at leve et godt liv ud fra deres ønsker og behov. Nogle af kodeordene i vores tilgang er overskuelighed og forudsigelighed

På Søndervej er der personale til stede hver dag på relevante tidspunkter. Det vil typisk sige om morgenen og om eftermiddagen og aftenen på hverdage, og i løbet af dagen i weekenden og på helligdage. 

Personalet driver en række fælles aktiviteter, som beboerne har mulighed for at deltage i. Derudover leverer de individuel støtte til den enkelte beboer. 

Fælles aktiviteter

De fælles aktiviteter tilrettelægges i samarbejde med beboerne ud fra beboernes interesser. Det kan blandt andet være:

  • musik-arrangementer
  • ture ud af huset
  • spilaftner
  • Playstation-turneringer
  • fælles motion

Derudover arrangeres der hver uge fællesspisning, hvor beboere og personale i fællesskab køber ind og laver mad, der spises i afdelingens fællesrum.

Individuel støtte

Beboerne på Søndervej bør i høj grad være selvhjulpne i deres daglige liv. Personalet kan blandt andet støtte med:

  • Organisering af almindelige dagliglivsaktiviteter, som rengøring, madlavning og tøjvask
  • Hjælp til kontakt med behandlere, offentlige instanser eller lignende
  • Hjælp til transport, for eksempel planlægning af rejseplaner.
  • Individuelle samtaler om eksempelvis udfordringer med sociale relationer, selvforståelse eller andet.

De individuelle timer tilrettelægges i samarbejde med beboeren ud fra den enkeltes behov.

Individuelle og fælles timer

Lejlighedskomplekset drives efter § 105 stk. 2 i Almenboligloven. Den pædagogiske støtte på Søndervej bevilliges efter Servicelovens § 85. 

Det er en forudsætning for at kunne bo på Søndervej, at man modtager støtte efter § 85. Støtten skal have et omfang af mindst 12 timer om ugen. Heraf går 10 timer til en pulje af fælles timer, mens de øvrige er til individuel støtte til den enkelte beboer.

De 10 ugentlige fællestimer går til:

  • Personaleadministration fx daglig dokumentation, mødeaktivitet, beskrivelser og lign: 2 timer ugentligt.
  • Individuel-støtte-samtaler til den enkelt beboer: 1,5 timer ugentligt.
  • Fællesspisning og produktion/indkøb 3 x ugentlig. (brugerbetaling 30,- pr. måltid): 4,5 timer ugentligt.
  • Fællesaktiviteter med fokus på fællesskabet (musik, spil, motion, oplevelser): 2 timer ugentligt.

Den individuelle støtte planlægges med udgangspunkt i den enkelte beboers behov.

 

Beboerne på Søndervej har hver deres egen lejlighed. Lejlighederne består af to værelser med eget køkken, bad og toilet. 

Derudover er der et stort fællesrum med køkken. Det er her de fælles aktiviteter finder sted. 

Udenfor har Søndervej en rummelig og hyggelig gård, hvor man blandt andet kan spise fælles måltider om sommeren.

 

Søndervej ligger i Ørslev, en hyggelig by tæt ved Vordingborg. 

Der er gode indkøbsmuligheder inden for gåafstand. Her er også tæt til natur. 

Der er busstoppested tæt ved, der kører til Vordingborg Station. 

 

Personalet på afdelingen består primært af uddannede socialpædagoger, samt af omsorgsmedarbejdere. 

Kontakt

Afdelingsleder

Eva Christensen

23 43 54 83

 

Adresse

Søndervej 12
4760 Vordingborg

Vores tilgang

Læs mere om TEACCH

Vores autismeområde arbejder ud fra metoden TEACCH. 

Læs mere om vores autismetilgang. 

Rådgivning

Har du brug for hjælp?

Vores rådgivning er for dig, der er udviklingshæmmet eller psykisk eller socialt sårbar, og har brug for hjælp. 

Læs mere om vores rådgivning her.

Visitation

Kom i betragtning til vores tilbud.

For at komme i betragtning til vores tilbud skal du visiteres af en kommunal sagsbehandler. 

Læs om at blive visiteret til et botilbud.