En gruppe af vores medarbejdere bliver på et tidspunkt klar til at blive ansat i det ordinære arbejdsmarked. De kan komme i det, vi kalder ekstern beskæftigelse.
Tilbuddet er til personer, der er parate til en hverdag, der ligner almindelige lønmodtageres. Medarbejderen fortsætter dog med at have en kontakt til os, sådan at vi kan hjælpe med at navigere i livet på en arbejdsplads.
Et forløb med ekstern beskæftigelse starter altid med et prøveforløb på 14 dage i en af vores egne afdelinger. Her kan vi vurdere medarbejderens ressourcer, og vurdere om vi skal tilbyde kompetencegivende undervisning eller kurser.
Herefter introduceres medarbejderen til sin fremtidige arbejdsplads, og begynder i en praktik. Undervejs vil der være jævnlige besøg fra vores medarbejdere, der evaluerer med både medarbejderen og arbejdspladsen.
Ved praktikkens afslutning laver vi en afsluttende evaluering med medarbejderen og virksomheden. Her kan der evt. suppleres med kompetencegivende kurser om nødvendigt. Hvis forløbet i øvrigt har været tilfredsstillende, overgår medarbejderen herefter til ordinær beskæftigelse.