Socialpædagogisk støtte

Vi tilbyder socialpædagogisk støtte til mennesker med væsentlige funktionsnedsættelser eller sociale problemer, der bor i eget hjem. Støtten er en hjælp til at blive i sit eget hjem.

Hvis du har væsentlig funktionsnedsættelse, eller du har sociale problemer, kan du få støtte fra en af vores socialpædagogiske vejledere til at få hverdagen til at fungere. Formålet er, at du får så selvstændigt et liv som muligt. 

Du kan for eksempel få støtte til: 

  • at få struktur på hverdagen, og udføre dagligdags gøremål. Det kan være at gøre rent, købe ind, lave mad eller lignende. 
  • at vedligeholde dine personlige færdigheder.
  • at holde dine sociale netværker ved lige.

Vi tilrettelægger støtten ud fra dine evner og behov, sådan at vi hjælper dig bedst muligt.

Støtten er hjælp til selvhjælp. Det vil sige, at vi hjælper dig med at klare dig selv så meget som du kan. 

Støtten gives efter Servicelovens § 85.

Hvis du har en betydelig, varig funktionsnedsættelse, og du bor selv, kan du måske få bevilliget socialpædagogisk støtte. Du skal kontakte din sagsbehandler. De vil vurdere, om det giver mening at du får bevilliget støtte i eget hjem. 

Hvis du får bevilliget socialpædagogisk støtte, vil du blive forbundet med en socialpædagogisk vejleder. 

Det kan være at vejlederen kommer hjem til dig, og hjælper dig derhjemme. Det kan også være, at støtten bliver givet som videoopkald eller telefonopkald i stedet. Det kommer an på en vurdering af, hvad du har behov for. 

Kontakt

Administrationen for Center for Psykiatri og Handicap

Telefonnummer

55 36 36 00

Telefontider: 

Mandag til torsdag:

09.00-14.00

Fredag: 

09:00-12:00

Adresse

Center for Psykiatri og Handicap
Færgegaardsvej 15, bygning 37, 1. sal
4760 Vordingborg

Visitation

Kom i betragtning til vores tilbud.

For at komme i betragtning til vores tilbud skal du visiteres af en kommunal sagsbehandler. 

Læs om at blive visiteret til et botilbud. 

Metodehuset

Vores metodiske grundlag

Vi arbejder med flere forskellige tilgange og metoder. Det afhænger af, hvad vi mener den enkelte vil profitere mest af. 

Læs mere om vores metodiske grundlag. 

Væresteder

Har du brug for et sted at være?

Vi driver væresteder i Vordingborg, Præstø og Stege. Her kan du få en kop kaffe og et måltid mad, og få en snak med andre ligesindede. 

Læs mere om vores væresteder.