Stu - ungdomsuddannelse for unge med autisme

Vi har til huse på Oringe i Vordingborg. Der er tale om smukke, bevaringsværdige bygninger i grønne omgivelser tæt ved vandet. Vi har indrettet vores bygninger autismevenligt. Indretningen er lys, overskuelig og uden visuel støj. Hver elev har sin egen plads, der er afskærmet fra andre elever.

Vi har inddelt vores STU i to niveauer, fordelt på to etager: Stuen og første sal. Lokalerne i stuen er indrettet til de elever med størst behov for støtte. De har plads i individuelle arbejdsrum. På første sal sidder eleverne sammen i et grupperum, men med møbler der skærmer dem fra at blive forstyrret af de øvrige elever. Derudover er første sal indrettet med store undervisningslokaler, hvor vi kan tage højde for elevernes forskellige behov.

Personalet på STU’en består af tre faggrupper: socialpædagoger, lærere og omsorgsmedhjælpere. Tidligt i deres ansættelse deltager alle ansatte i to dages kursus i grundlæggende autismepædagogik. Derudover efteruddanner vi personalet på temadage og workshops, ligesom medarbejdere løbende får mulighed for relevant efteruddannelse. Blandt andet bliver vores socialpædagoger løbende tilbudt diplomuddannelse i specialpædagogik.

Vi trækker desuden på Center for Psykiatri og Handicaps eksperter inden for en lang række områder, blandt andet velfærdsteknologi, autismepædagogik, sansestimulation, seksualvejledning med mere. Hvor det er relevant kan elever tilbydes samtaler med autismecenterets psykologer, der er eksperter i autismepsykologi.

Vi er en del af autismeområdet under Vordingborg Kommunes Center for Psykiatri og Handicap. Autismeområdet leverer højt specialiserede tilbud for mennesker med autismespektrumforstyrrelse (ASF). 

I det daglige ledes STU’en af afdelingsleder, Luise Hansen. Elever og medarbejdere er til dagligt opdelt i to grupper, Stuen og Første sal, baseret på elevernes ressourcer og fremtidsudsigter. I stuen er elever med et relativt stort støttebehov, mens første sal har elever med et mindre støttebehov.

Vores målgruppe er unge med en autismespektrumforstyrrelse. Eleverne kan have supplerende diagnoser, men autisme skal være den centrale diagnose, og de skal profitere af autismetilgangen. De har ofte svært ved at indgå i sociale relationer, og kan have svært ved at overskue og strukturere en opgave.

Vi er en del af en højt specialiseret organisation med mere end 30 års erfaring i at arbejde med mennesker med ASF. Vi tilrettelægger vores praksis ud fra TEACCH-principperne, en tilgang målrettet mennesker med ASF.

TEACCH er en pædagogisk tilgang, der prioriterer forudsigelighed, genkendelighed og kontinuitet. Samtidig fokuserer vi på at møde den enkelte elev, og tage udgangspunkt i deres behov, interesser og evner. Vi tror på at vi får mest ud af at møde den enkelte elev der hvor de er, og behandle dem med respekt og forståelse, og anerkende deres perspektiv.

Vi gør hyppig brug af visualiseringer og støttesystemer af mange forskellige slags. Det kan for eksempel være visuelle dagsstrukturer og arbejdssystemer til at organisere elevernes hverdag på STU’en.

Samtidig har vi mange års erfaring i brug af digitale værktøjer og velfærdsteknologi til vores målgruppe. Det er vores erfaring at en meget stor andel har glæde af et eller flere digitale hjælpemidler.

Vi arbejder i høj grad med sanseintegration. Sanseforstyrrelser er en gennemgående udfordring for vores målgruppe. Vi har erfaret at arbejdet med sanserne kan give eleven ro og overskud til at deltage i den øvrige undervisning. Derfor udarbejder eleverne i samarbejde med personalet en såkaldt ”sensorisk regnbue”, der giver et indblik i elevens sanseforstyrrelser og sensoriske udfordringer. Når vi har udarbejdet regnbuen, arbejder vi med eleven på at lære strategier der kan minimere udfordringerne fra sanseforstyrrelserne.

Vores undervisning foregår i en afveksling mellem fælles undervisning, gruppeforløb og individuelt tilrettelagt arbejde. Vi organiserer året ud fra en række forskellige temaer, fordelt ud over året. Alle elever arbejder med temaet, men opgaverne bliver tilpasset eleven. Derudover får hver elev individuel undervisning og vejledning med udgangspunkt i den enkeltes uddannelsesplan. Det kan være faglig undervisning hvis eleven arbejder frem imod videre uddannelse, eller erhvervsrettet undervisning hvis eleven skal videre i praktik.

Det er centralt for vores arbejde med vores elever, at de får indsigt i deres egen diagnose, og strategier og redskaber til at håndtere de udfordringer og barrierer, de møder. Mange af de udfordringer vores elever møder, bunder i den måde deres diagnose spiller sammen med det omgivende samfund. Men med den rigtige forståelse, og de rigtige værktøjer, kan eleven lære selv at navigere i mange af de udfordringer.

Derfor er autismeforståelse et essentielt element i at gøre eleverne så selvstændige og kompetente som muligt i deres videre liv. Det kan handle om at administrere egne ressourcer. Det kan handle om at navigere i sociale situationer på en arbejdsplads, et studie eller i familien. Det kan også handle om at strukturere sit eget liv, så man kan overskue de daglige opgaver.

Når en elev starter i et forløb hos os, vil vi i samarbejde med eleven afdække elevens interesser, muligheder og udfordringer. Herefter lægger vi sammen en plan for, hvordan eleven kommer videre efter endt stu-forløb. Igennem forløbet holder vi en løbende dialog med eleven, deres pårørende og deres tilknyttede fagpersoner, så vi sikrer os at eleven og deres netværk kan se sig selv i den retning, vi lægger for forløbet.

Det er også vigtigt for os, at eleven oplever et godt studiemiljø undervejs. Hovedparten af vores elever har svært ved selv at indgå i en social sammenhæng, og de vil sjældent selv tage initiativ til en social aktivitet, selvom de måske er motiverede for at deltage i den. Derfor tilbyder vi løbende sociale arrangementer, hvor eleverne kan deltage efter lyst og formåen. Det kan for eksempel være fredagsbar, biograftur, spilaften eller andet.

Vi tror på, at jo mere eleven er inddraget i tilrettelæggelsen af egen uddannelse, jo større ejerskab føler de af undervisningen. Dermed vil de også føle sig mere motiverede for at møde op. Samtidig ved vi, at vores målgruppe i meget høj grad bliver motiveret af egne interesser. Derfor bliver eleven løbende inddraget i tilrettelæggelsen af deres eget uddannelsesforløb. Vi inddrager I vid udstrækning elevens interesser i undervisningen.

På samme måde søger vi at inddrage eleverne kollektivt i tilrettelæggelsen af hverdagen på stu’en. Det sker blandt andet igennem vores elevråd, hvor eleverne bliver hørt om kommende tiltage på stu’en, og har mulighed for at byde ind med egne forslag. Elevrådet er også en mulighed for at arbejde med elevernes forståelse af de demokratiske principper, der gælder i samfundet generelt.

For mange af vores elever kan det være svært at se, hvor man passer ind i det omgivende samfund. Derfor arbejder vi med elevernes identitet, og hjælper dem med at afklare, hvor de passer ind i forhold til deres netværk og relationer. Samtidig snakker vi løbende med eleverne om medborgerskab, og om deres rettigheder og pligter som borgere i et samfund. Vi træner deres kritiske sans, og deres evne til at træffe fornuftige valg.

Det digitale er en stor del af elevernes hverdag, ligesom det i stadig større grad er en integreret del af det at være borger i det danske samfund. Derfor er digitale dannelse også en væsentlig del af vores uddannelse. Det handler dels om at kunne navigere i netbank, digital post og andre digitale indgange til det officielle Danmark.

Derudover handler det i meget høj grad om at lære eleverne at begå sig digitalt. Vores elever har større eller mindre udfordringer med at afkode sociale situationer. De udfordringer kan blive endnu større, når det sociale rykker online. Det er endnu sværere at forstå andres signaler, når kommunikationen bliver digital, i stedet for ansigt til ansigt. Samtidig kan konsekvenserne af at misforstå signalerne blive værre af at det foregår online. Derfor er det essentielt for vores elever at lære at passe på sig selv når de færdes online.

Det er et vigtigt mål for vores forløb, at vi øger elevens selvstændighed. Her er vores fokus på elevens forståelse af egen diagnose centralt. Elevens udfordringer med eksekutive funktioner og sociale relationer og deres sensoriske udfordringer står ofte i vejen for at de kan stå på egne ben. Når eleverne lærer strategier til at afhjælpe og håndtere deres egne udfordringer, bliver de i stand til at klare en større del af deres liv uden støtte og hjælp.

Derfor er aktiviteter inden for almindelig daglig livsførelse også en vigtig del af skemaet. Vi tager udgangspunkt i elevens færdigheder og interesser, og lærer dem at håndtere mest muligt selv.

Undervejs skaber vi et trygt miljø, hvor eleverne ved, at vi er der til at hjælpe dem, hvis noget går galt. Vi viser dem, at vi har tillid til dem, og at vi tror på at de kan klare tingene selvstændigt. På den måde vover de mere, og vi kan hjælpe dem til at kunne mere på egen hånd.

På samme måde arbejder vi med elevernes evne til at indgå i relationer, hvad end det er med familie, venner, kolleger eller andre. Vores elever bliver ofte udfordret af, at de har svært ved at afkode sociale relationer. Derfor træner vi dem i at afkode sociale relationer, læse kropssprog og følge sociale normer.

Her spiller seksualvejledning også en vigtig rolle. Vi har en bred forståelse af, hvad seksualvejledning dækker over. Her indgår blandt andet kønsroller, kropsforståelse, familierelationer, følelser med mere. På den måde bliver seksualvejledning også en måde at snakke om elevens selvidentitet og netværk.

Vi lægger stor vægt på at inddrage elevens relationer i vores arbejde i stu’en. Vi ved, hvor vigtigt miljøet omkring eleven er for deres trivsel og udvikling. Det er essentielt at forældre og andre støtter dem, forstår dem, og hjælper dem videre.

Derfor inviterer vi løbende eleven og deres nærmeste på kaffemøder, hvor vi sammen diskuterer elevens udvikling. Her justerer vi løbende forventningerne hos alle involverede parter, og vi gør vores til at eleven har et netværk der kan støtte dem.

Helt fra starten af forløbet har vi fokus på, hvad eleven skal efter endt stu – uddannelse, ordinær beskæftigelse, eller aktivitets- og samværstilbud.

Vi arbejder målrettet med at afklare elevens kompetencer og begrænsninger, så eleven og deres netværk får en forståelse af elevens formåen. Ud fra den afklaring hjælper vi eleven med at lægge en plan for retningen efter endt stu. Vi hjælper også med at overveje alternative planer, hvis første valg ikke viser sig at være en mulighed.

Derfor har vi også et erhvervsfokus, når vi tilrettelægger undervisningen. Vi tager løbende på virksomhedsbesøg, ligesom vi i løbet af skoleåret beskæftiger os med temaer, der er arbejdsmarkedsrelevante.

Det er også et vigtigt element i vores forløb, at eleven kommer i praktikforløb. Det kan være i en virksomhed som vi udvælger i samarbejde med eleven som relevant i forhold til deres interesser og kompetencer. Det kan også være på en relevant uddannelsesinstitution. Endelig kan det være i et § 104-tilbud, hvis eleven er kandidat til det.

Ved forløbets begyndelse laver vi en individuel forløbsplan for hver elev. Den opdateres en gang hvert kvartal, så den løbende afspejler vores og elevens forståelse af, hvad der er realistisk for eleven at opnå inden endt stu.

I løbet af første år laver vi for alle elever en "Sensorisk Regnbue". Regnbuen er et pædagogisk dokument, der beskriver elevens sanseforstyrrelser og sensoriske udfordringer. Bemærk at regnbuen ikke er en egentlig ergoterapeutisk sanseprofil.

For elever der skal udredes i forhold til evt. førtidspension og arbejdsmarked udarbejder vi en ”Autismebalance”. Autismebalancen er et dokument, der beskriver de forholdsregler der vil være nødvendige, hvis eleven skal kunne indgå i en ordinær beskæftigelse eller uddannelse.

Vi holder en række møder med eleven, deres pårørende og deres sagsbehandler/UU-vejleder:

• Efter tre måneder og ved afslutningen af første år afholder vi møder, hvor vi følger op på forløbsplanen.
• Ved afslutningen af andet år afholder vi en status på andet år, hvor vi også lægger en plan for tredje år.

Ved afslutningen af stu-forløbet modtager eleven et ressourcepapir og et uddannelsesbevis.

Det er vores erfaring, at vores målgruppe har godt af en lang overgangsperiode fra et forløb til et andet. Derfor bruger vi det sidste halve år på at sikre eleven den bedst mulige overgang til det der skal ske efter stu’en.

Halvvejs igennem tredje år afholder vi et møde, hvor vi endelig afklarer, hvad eleven skal efter endt stu-forløb.

Herefter fokuserer vi på at forberede eleven til at indgå i den aktivitet der skal starte efter endt stu. Eleven møder fremtidige kontaktpersoner, kommer i brobygning/praktik, og lærer det nye steds rutiner at kende. På den måde hjælper vi eleven til en smertefri overgang til den næste aktivitet.