Solhøjvej er et specialiseret autismetilbud. Vi arbejder ud fra tilgangen TEACCH. Vi har fokus på at vores beboere får mulighed for at leve et godt liv ud fra deres ønsker og behov.
Nogle af kodeordene i vores tilgang er:
- Overskuelighed og forudsigelighed: Vores beboere har ofte behov for at deres hverdag er forudsigelig, og deres omgivelser er overskuelige. Derfor arbejder vi med at visualisere alle dele af deres hverdag, ligesom vi tilstræber at have overskuelige omgivelser uden støj.
- Sanser: Næsten alle vores beboere er udfordrede på deres sanser i større eller mindre grad. Samtidig kan den rigtige sansepåvirkning hjælpe beboeren med at fokusere og finde ro. Derfor har vi fokus på at arbejde med beboernes sanser, både for at mindske det, der forstyrrer, og arbejde med det, der kan gavne.
Personalet støtter beboerne i daglige gøremål. Den enkelte beboer får et individuelt tilrettelagt dagsprogram, der tager højde for deres behov og udviklingspotentiale. Personalet yder støtte og vejledning til praktiske gøre mål i det omfang, det er nødvendigt.
Samtidig igangsætter personalet fælles aktiviteter. Det kan for eksempel være fælles ture ud af huset. Det kan også være fælles madlavning og spisning.
I dagtimerne på hverdage er beboerne som udgangspunkt ude af huset. Det kan være til uddannelse eller beskæftigelse.
Der er vågen nattevagt på afdelingen.
Læs mere om vores autismetilgang.